Godt halvanden times sejllads syd-øst for Frederikshavn ligger Læsø. Mændene på øen har traditionelt været på langfart, indtil de giftede sig og flyttede ind på konens gård. Gårdene gik i arv på spindesiden. Kvinderne drev landbruget, medens mændene mest tog sig af strandinger og fiskeri og hjalp med pløjning og tærskning.

På øen var nogle gamle spillemandsslægter, hvor melodier og danserepertoire gik i arv. Fra barns ben af hørte og så de unge spillemænd, hvordan faderen og bedstefaderen sammensatte et godt bal med gammelkendte danse. Dog skete det af og til, at en spillemand tilføjede nyt til repertoiret eller at melodier gik i glemmebogen. Dette er kun et udtryk for at traditionen var levende. Fremmede spillemænd havde svært ved at få et ben til jorden overfor den stærke Læsø tradition. Sømændene var ofte hjemme om vinteren fra langfart og næsten hver ugedag blev der arrangeret danseaften på gårde, hvor der var en storstue, der mange gange udelukkende blev brugt til dans. Parrene havde madkurve med og der blev danset tæt.

I 1917 og 1920 kom Ellen og Hakon Grüner Nielsen, hvor de optegnede bl.a. Petersen, Enkelt Kæde og Ottemandsdans efter lokale spillemænd. De blev udgivet i 1924 i "Læsøfolk i gamle dage."

I 1920'erne og 30'erne indså flere beboere, at den traditionelle Læsø dans var truet af den amerikansk inspirerede musik og dans og de dannede en folkedanserforening, der havde til formål at bevare den gamle musik og dansene. Senere kom der danse udefra på programmet og foreningen udviklede sig til at ligne de øvrige folkedanserforeninger med ikke-egnsbestemt repertoire.

Heldigvis fortsatte husmands-, afholds- og sømandsforeningen med at afholde fester, hvor der udelukkende blev spillet og danset til gammel Læsø musik. Flere af de ældre spillemænd kunne ikke eller ville ikke spille den moderne musik og holdt fast i den, selv om der i 50'erne og 60'erne blev færre og færre arrangementer at spille til.

I 80'erne kom nutidens folkemindeforskere til Læsø og mødte de gamle spillemænd og dansere, der endnu kunne huske, hvordan de gamle melodier lød og hvordan der skulle danses til dem. Mere end 100 forskellige melodier og 46 forskellige dansetyper blev i perioden 1980-89 indspillet på lyd- og videobånd. Unge begejstrede spillemænd m/k drog over vandet til Læsø og mødte de gamle spillemænd som Madvig Vilsen, Hartvig Mortensen og Levy Wilsen og danseren Anna Juul Christensen, der både kunne danse og synge mange af melodierne.

I bogen Læsø - dans & musik skrevet af Kenneth Krak, Arne Ryge Petersen, Esben Wolf og Anders Christensen - udgivet af Folkemusikhusringen i 1995 kan du læse mere om dansene og musikken, om spillemændene og danserne. Kontakt Folkemusikhusringen, Eugen Warmings Vej 21, 8000 Århus C - tlf. 86 20 20 95, hvis du er interesseret i at købe et eksemplar af bogen.

Turrækkefølgen på Læsø: stor kreds, sving egen x 3, 1-hånds, 2-hånds, kreds, stor kreds, sving egen. Består dansen af 4 par er der dame- og herreture i 1-hånd, 2-hånd og kreds - i alt 12 ture!

Er der kun 2 par danser alle med i alle ture, i alt 8 ture. Alle ture er med gang eller løbetrin med undtagelse af sving egen (hurretrin).

2-håndsmølle: man tager med venstre hånd om eget højre håndled. Med den frie hånd tager man fat om højre underarm på danseren til venstre for en selv.

Skulti: tæt kæde uden at give hånd.

Hovedpar og sidepar: Hovedpar kaldes almindeligvis par 1 og 2, altså de, der står med ryggen og ansigtet mod musikken. Sidepar er parrene 3 og 4. Udtrykkene "head couples" og "side couples" har man også indenfor den amerikanske squaredans! Gad vide om en sømand skulle have været ude at danse i den store verden!